Bliv gladere ved at sprede glæde og udføre gode gerninger
Annonce
Glæde avler glæde. Måske har du hørt det før, og der er faktisk noget om snakken. Vil du gerne være gladere og opnå et positivt tankesæt, så skal du gøre andre glade – hvor simpelt er det ikke lige? Der skal ikke meget til for at løfte dit humør, hvad end du hjælper en fremmed på gaden, tager opvasken for din mor eller donerer et måltid til en hjemløs. Fælles for dem alle er, at det er uselviske gerninger, der viser medfølelse for dine medmennesker.
Donér et beskedent bidrag til velgørenhed
En god gerning som i den grad er med til at gøre forskel for dine medmennesker, det er doneringer til velgørende organisationer. Uanset om du ønsker at støtte dyr i fangeskab eller børnene i Afrika, så er der en organisation for dig. Du kan tilmed få fradrag for donationer til velgørende organisationer – så der er ingen undskyldning for ikke at gøre en god gerning, der betyder en verden til forskel.
Ryd sne for din nabo
Der er intet værre end en snefyldt indkørsel i vintermånederne. Det er heller ikke alle, der selv har overskuddet til at skovle indkørslen fri for sne. Har du en sneslynge liggende, så kan du gøre din nabo rigtig glad, hvis du rydder sneen i deres indkørsel. De vil med sikkerhed sætte stor pris på din gode gerning – og deres glæde vil smitte af på dig.
Giv et kompliment om dagen
En god måde at sprede glæde på, det er at give komplimenter. Det kan være, at din lokale bager skal have ros for deres himmelske romkugler, eller at kassedamen i Netto skal have at vide, at hun gør et godt stykke arbejde. Det koster ingenting at give et kompliment, og du kan være helt sikker på, at du har sat positivt aftryk på resten af deres dag.